Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Taffel Karamelliserede Rødløg


Produktbillede
Producent: Taffel
Produkt: Karamelliserede Rødløg

Købt i Rema 1000 for ca. 8 kr.
Vægt: 175 g (45.71 kr/kg)
Stregkode: 7310532301364
Anmeldt d. 04-01-2025 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Jeg var lidt skeptisk da jeg købte posen, for ud over "sour cream/cheese & onion" så er det ikke hver dag man støder på chips med smag af løg - og slet ikke hvor den eneste smag er løg.

Men heldigvis blev jeg glædeligt overrasket!

Chipsene er perfekt fedtede og bliver ikke tørre. De er smurt ind i noget der ligner paprikapulver. De er grovriflede og derfor også lille smule tykkere, hvilket resulterer i forholdvis få knækkede chips i bunden af posen.

Men nu til smagen.
Og hold da op der breder sig en behagelig smag af bløde løg, altså den søde/karamelliserede slags. Præcis som posen lover!
Det er fuldstændig som man kender det fra en hakkebøf med bløde løg, den der søde og let syrlige umami-smag der fylder mundhulen.

Jeg må indømme at jeg ikke stærk indenfor løg, så jeg kan ikke vurdere om det lige præcis er rødløg - men det er helt sikkert løg!

De lader til at være stegt i en rimelig smagsneutral solsikke/rapsolie, for jeg kan slet ikke smage andet end de karamelliserede løg.

Hvis man er træt af kedelige chips så er her en oplagt kandidat næste gang man er ude af handle.
Det er nok ikke noget børnene vil synes om, men kan man lide bløde løg skal man helt sikkert prøve denne pose!

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.