Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Taffel Chips Chili Bearnaise


Produktbillede
Producent: Taffel
Produkt: Chips Chili Bearnaise

Købt i Løvbjerg for ca. 13 kr.
Vægt: 175 g (74.29 kr/kg)
Stregkode: 7310532106914
Anmeldt d. 19-02-2023 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Jeg har gået forbi disse poser en del gange uden at købe dem, men nu skulle det være. Chipsene er skåret med brede rifler og med smag af chili og bearnaise.

Bearnaisen kan jeg ikke rigtig smage, for at starte der. Der er en estragon-agtig bismag der ved første mundfuld minder mere om dild. Hvis man drømmer om at blive revet rundt af en syrlig omgang Knorr Bearnaise så bliver man slemt skuffet. En eller to gange smagte jeg noget surt der mindede lidt om en bearnaise-sauce, men det var også det.
Men det er nu ikke fordi smagen på nogen måde dårlig, den er bare "krydret" - og med "krydret" mener jeg ikke barbecue (som visse chipsproducenter gør) men mere krydderurter.

Chilien er rimelig afstemt. Det bliver aldrig rigtig stærkt men det hjælper smagen godt på vej, så meget at den ikke bliver kedelig men faktisk forbliver god gennem hele posen.

Sprødheden fejler ikke noget og der er ikke meget smulder, så det tæller også op.

Så samlet set ender vi over middel på 3½ stjerner. Smagen er god men ikke overvældende, hvis man kunne smage bearnaisen var der uden tvivl en halv eller hel stjerne mere.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.