Producent: Taffel Produkt: Brunet Smør & Chili Købt i Rema 1000 for ca. 10 kr. Vægt: 175 g (57.14 kr/kg) Stregkode: 7310532304655 |
Nok ikke en pose jeg normalt ville have købt, men den var på tilbud og jeg tog chancen. Danske chips er forholdsvis homogene og forudsigelige, så det er altid rart at se en producent prøve noget nyt.
Indholdet dufter ... syrligt. Som et hint af syrnet mælk. Dufter hverken af smør, chili eller andre kryderier.
Jeg har før prøvet smør-chips og dem var jeg ikke vilde med. Det samme viste sig desværre for denne pose også. Kommer aldrig til at forstå denne smag, det smager vitterligt som brunet smør. Altså smeltet, ren smør hvor bundfaldet har fået noget farve af varmen.
Det giver mening med smørsmag på popcorn, da popkorn er rimelig tørre og har en større volumen - men på en kartoffelflage der allerede er sprødstegt i fedtstof? Hvorfor?
Da jeg var nået halvvejs igennem posen var det allerede ufattelig vammelt, selv her bagefter mens jeg skriver anmeldelsen får jeg små flashbacks hvor jeg må ryste oplevelsen ud af kroppen...
Chilien er rimelig afdæmpet, den bliver aldrig stærk men komplimenterer smørsmagen rimelig fornuftigt. Om ikke andet gør chilien at chipsene ikke udelukkende smager af smør, det gør ikke noget at fokus bliver fjernet lidt fra den kvalmende smørsmag!
Der var ikke alt for mange knækkede chips i posen.
Posen får en ½ stjerne for smagen og en ½ stjerne for at prøve noget nyt.
Træls smag...
Jeg synes den lød anderledes og spændende, og jeg savnede godt nok lidt chili, dem blev faktisk ret glad for dem.
Bevares hvis man kværner en helt pose samme aften, så kan det godt være at smør smagen blik for meget.
Men kombination af det brunede smør og den milde chili virker ret godt.
Bestemt en jeg vil købe igen