Producent: Salty Dog Produkt: Sweet Chili Købt i Netto for ca. 7 kr. Vægt: Ukendt |
Engelske Salty Dog er et lille familieforetagende der koger chips i hånden og de skriver på poserne at det derfor er højeste kvalitet. Og jeg må give dem ret efter at have prøvet denne pose med sød chili.
Chipsene er nogle af de sprødeste og måske hårdeste jeg har prøvet. De ligner bestemt ikke noget der er presset ud af en maskine, de kunne næsten ikke have mere forskellige forme og farver. Konsistensen er helt i top.
Smagen er også ok, jeg har aldrig brudt mig meget om chili på chips men må sige at smagen er generelt god. Den er ikke for stærk og tilpas sød. Den måtte dog gerne være lidt mere mild for at få den sidste stjerne fra mig.
Så jeg kan klart anbefale disse chips, der dog normalt ikke florerer i Danmark. De kan dog bestilles her.