Producent: Salling Produkt: Grovchips Cheddar & Onion Købt i Bilka for ca. 14 kr. Vægt: 175 g (80 kr/kg) Stregkode: 5712871880197 |
Jeg ledte egentlig efter nogle andre chips, Pringles Super Mario Mystery Flavour som de så ikke havde, så jeg endte i stedet med denne pose grovchips som jeg ikke har prøvet før.
Det er faktisk lidt et hån at de kalder dem "rustikke grovchips" for de er slet ikke lige så sprøde og fedtede som andre grovchips. Det er en smule tykkere og meget mere tørre end almindelige chips, hvilket kun gør dem kedelige i længden.
Til gengæld er der forholdsvis få knækkede chips i posen, det tæller op.
De knaser som sådan okay, men jeg forventer mere sprødhed når "grovchips" er det første ord på posen.
Der er ingen smag af cheddar. Faktisk smager de mest af alt af KiMs Ostepops - bare noget svagere og mere salt og syrligt. Det syrlige er formentlig det yoghurtpulver der er i.
Der er en mindre bismag af hvidløg men den gemmer sig i baggrunden og træder aldrig rigtig frem i lyset.
Ostesmagen er god, men smagen er meget endimensionel. Der mangler noget sødme til at gøre smagen lidt mere interessant og kompleks.
Alt i alt nogle lidt kedelige chips der kører i samme rille hele tiden.
De er på ingen måde dårlige, men ostesmagen er meget overfladisk og at kalde dem "grovchips" er næsten en fornærmelse.