Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Rema 1000 Rustikke Grovchips Sour Cream & Onion


Produktbillede
Producent: Rema 1000
Produkt: Rustikke Grovchips Sour Cream & Onion

Købt i Rema 1000 for ca. 10 kr.
Vægt: 150 g (66.67 kr/kg)
Anmeldt d. 14-08-2019 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Alle butikker har efterhånden en private label-udgave af grovchips, Rema er ingen undtagelse. Denne gang kigger vi på posen med sour cream & onion, posen med havsalt er allerede bedømt.

Chipsene er bagt i solsikkeolie, de er ikke overstegte ligesom den anden pose, men det gør ikke noget da sour cream & onion er en noget mere kompleks smag end (hav)salt. De knaser som grovchips skal og der er tilpas få knækkede chips i posen.

Jeg blev glædeligt overrasket over smagen, sour cream'en trænger virkelig igennem og smager fantastisk, lidt ligesom Frank Farmer-chips hvis nogen kan huske dem. En sødlig og let syrlig smag der giver en lyst til at blive ved med at spise. Virkelig en god smag der klar kan anbefales.

Modsat havsalt-varianten fandt jeg ikke denne pose tør på nogen som helst måde. Det kan selvfølgelig være det hjalp at min mund løb i vand på grund af smagen, men det var faktisk selve chipsene der var godt fedtede - hvilket bestemt ikke trækker ned på denne side!

Jeg kan med andre ord stærkt anbefale denne pose. Gode grovchips, en uhyre god sour cream & onion-smag og en god pris - så kan man ikke rigtig bede om mere!

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.