Producent: Pringles Produkt: Tomato & Mozzarella Købt i SuperBrugsen for ca. 16 kr. Vægt: Ukendt |
Jeg tog mig mod til at prøve denne tomat/mozzarella-variant fra Pringles, men det skulle jeg have gjort noget før, for de smager faktisk godt. Mozzarella er der dog ingen spor af i smagen, men den syntetiske tomat-smag er der nok af. Faktisk ligger der godt med krydderiet på enderne af hver chips, men det betyder ikke noget, da det smager rigtig godt. Smagen er lettere syrlig og tilpas stærk.
De knaser som Pringles snacks skal og meget få er knækkede, så derfor har jeg valgt at give dem 4 stjerner. Og så egner de sig i øvrigt både til at dele ud af til fest og hverdag.