Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Pringles Original


Produktbillede
Producent: Pringles
Produkt: Original

Købt i SuperBrugsen for ca. 15 kr.
Vægt: 200 g (75 kr/kg)
Anmeldt d. 16-05-2004 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Pringles Original er almindelige saltchips. Eller det vil sige chips, presset af en kartoffelmasse. Jeg tror de fleste kender Pringles, ellers kan jeg nævne at de kommer i rør.

Efter at have taget folien af og puttet den første i munden, stopper man ikke, som deres slogan siger, før den er tom. De smager nemlig godt. De har en let sødlig, men knap så salt, smag. Og smagen er netop afstemt sådan, at man sagtens kan spise hele røret inden det bliver for meget.

Eftersom chipsene er ret kraftige, knækker de heller ikke så let i røret. Men de knaser i munden, og deres bygning sørger for at de ikke smuldrer i pakningen. Heldigvis er der derfor ikke et stort antal knuste chips, omend nogle enkelte.

Der er 200 gram i et rør, nok til at få stillet sin lækkersult, og nok til også at dele ud af. Så jeg vil anbefale disse chips, jeg tvivler dog på om de vil gå godt med dip, i så fald skal det i hvert fald være en stærk dip.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.

Følgende brugere har givet deres egne bedømmelser:

gabrielwj

Rigtig gode chips. Må godt have lidt mere smag, efter min mening.

Atheon

Lækre, men for høj pris i forhold til man får. Og måske en hel del for mange konserveringsmidler (ved ik rigtigt om der er kartofler i?)

Ronson

Du kan have ret i at prisen er for høj - men kvaliteten vil jeg mene også er lidt derefter. Desuden har jeg netop set dem på tilbud til 8 kr, og de kan fåes i tyskland og metro ned til omkring 10 kr pr dåse :)

Chipsy

Jeg vil kun give disse chips 3.5, smagen er perfekt afstemt, og chipsene er alle hele. Dog er prisen ufattelig stor, hvilken burde trække langt ned. Some sagt, en god chip, men til en al for høj pris.
-Chipsy