Producent: Pringles Produkt: Mystery Flavour Super Mario Købt i Netto for ca. 12 kr. Vægt: 165 g (72.73 kr/kg) Stregkode: 5053990182077 |
Designet er sølvfarvet med Super Mario-tema og dåsen er endda et officielt licenseret Nintendo-produkt med officielt Seal of Quality.
Når man åbner for dåsen breder der sig en duft af syrlig tomat.
Der er skrevet meget online om smagen på denne dåse Pringles med den "mystiske smag".
Hvad smager det mon af, er det barbecue? Sour Cream? Hvilken smag er Pringles mon gået efter?
Et endnu vigtigere spørgsmål er: Smager den godt?
Og svaret er nej.
Men den smager heller ikke dårligt.
Den smager af tomat, meget krydret, sødt og syrligt, med en tydelig eftersmag af hvidløg. Nogle mener at er gået efter smagen af bolognese/kødboller eller lasagne, og tjah.. Måske? Den er dog alt for sød, syrlig og krydret til jeg kan få det til at passe.
Måske en krydret pepperoni, men det ville ikke give mening, da Marios livret vist nok er spaghetti med kødsovs.
Faktisk er den for sød, så sød at de helt ændrer karakter efter lidt tid i munden. Man ender med en sødlig kartoffelmasse til sidst og det er egentlig ikke en særlig interessant eller god oplevelse.
Man bliver i tvivl om de bare har smækket nogle smage sammen og kaldt dåsen "mystery flavour" i håb om at forbrugerne selv fandt på noget der gav mening.
Jeg forstår ikke helt dåsen, men som nævnt smager den ikke dårlig, smagen er dog lige så uklar som formålet.
Men kan du lide grumset og sur tomatsmag er det lige dåsen for dig, er du ligesom mig så vælg en anden Pringles-variant.