Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Meica CurryKing


Produktbillede
Producent: Meica
Produkt: CurryKing

Købt i Tysk grænseshop for ca. 15 kr.
Vægt: Ukendt
Anmeldt d. 28-01-2008 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Som folk der jævnligt kører til Tyskland kan berette, så mangler vi her i Danmark den tyske karrypølse, og ikke mindst den specielle karry-sovs. Heldigvis har tyskerne tænkt på os, og anrettet disse nemme retter, der kan tages med hjem til vores eget land i karrykrise.

Og Meica har tænkt sig om da de lavede dette produkt, for i bunden finder man en træ-gaffel til at spise det med og en lille pose ekstra karry, til at drysse over den varme ret.


Klik for større billede


Man tilbereder retten ved at prikke hul i låget, og her støder man på et problem, for den medfølgende gaffel er ikke hård nok til dette. Man må ty til en rigtig gaffel eller kuglepen hvis det skal gå hurtigt.

Ind i mikrobølgeovnen og så skal den have ca. 2 minutter ved 750 watt. Bagefter drysses karryen ud over og den er klar til at indtage oralt.


Klik for større billede


CurryKing skal have 4½ stjerner fordi det smager fantastisk og har en tilpas pris, og ikke mindst på grund af den praktiske gaffel og ekstra karry.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.