Producent: McEnnedy Produkt: Milk Drink Brownie Flavour Købt i Lidl Indhold: 500 ml |
Nu kan man åbenbart få brownies på flaske. For dig der ikke længere selv gider at blende dine kager.
Mælkedrikken er forholdvis tyktflydende, men konsistensen får en til at tænke på jævning. Det er i hvert fald ikke en fed mælk der er brugt og bagsiden afslører også at det er letmælk blandet med carrageenan (som er et gelédannende fortykningsmiddel, udvundet af alger/tang).
Med den let skuffende konsistens i mente bliver man dog positivt overrasket over smagen. Den smager rent faktisk af chokoladekage. Den har den der specielle sødme man kun finder i kage og der er et hint af brændt dej til allersidst. Men det er dog ikke sådan at man ligefrem sidder og tænker at drikken kan erstatte en kage. Intet kan erstatte en kage.
Alt i alt giver konsistens og smag samlet 3 stjerner.