Producent: Mælkebøtte Produkt: Kakaomælk Købt i Aldi for ca. 9 kr. Indhold: Ukendt |
Min største frygt når jeg prøver nye kakaodrikke er altid om drikken er oversødet, da jeg ikke kan fordrage de billige kakaoer, hvor den dårlige smag er forsøgt skjult bag en mur af sukker.
Heldigvis er denne skummetmælkskakao ikke oversødet, ja faktisk er der ifølge varedeklarationen puttet mere salt end sødestof (acesulfamkalium) i, men de rammer ikke den for mig gode kakaosmag.
For selv om den er nogenlunde tilpas sød, så er selve kakaosmagen for stærk.
Den klarer sig dog rimeligt og ikke mindst langt bedre end de 6-7 kroners billig-kakaoer man finder i de fleste supermarkeder.
Kakaomælken er uden tilsat sukker og som nævnt med skummetmælk, så vi er helt nede på 4,9 gram kulhydrater og 0,4 gram fedt.
Den får 3 stjerner for en rimelig smag til en rimelig pris.