Producent: Lay's Produkt: Finest - Sea Salt Købt i Bilka Vægt: Ukendt |
Disse chips er kartoffelskiver skåret af Lady Rosetta/Saturna-kartofler, hvilket jeg går ud fra er nogle af de lidt finere kartoffelsorter. Efter hvad jeg kan læse mig frem til er Lady Rosetta specielt gode til chipsfremstilling.
De er kogt i solsikkeolie og det, sammen med kartoffelsorten, gør at de knaser rigtig godt. Der er heller ikke mange knækkede chips tilbage i posen, faktisk er langt det meste af det der er tilbage små chips og ikke knækkede chips. Så det er ret positivt.
Smagen er også fantastisk, havsalten er ikke overdrevet og giver nogle søde undertoner, så man kan spise dem uden at blive træt af dem undervejs.
Så alt i alt nogle rigtig gode chips der klart kan anbefales, de får 4,5 stjerner.