Producent: Lay's Produkt: Deep Ridged American BBQ Flavour Købt i Tysk grænseshop Vægt: Ukendt |
Deep Ridged er Lay's' version af chips med dybe riller. Chipsene er skåret lidt tykkere end andre chips og vil gøre sig godt til en dip.
Lad os starte med konsistensen - som en af Lay's' konkurrenter siger: "den er tykkere i chippen så den ikke knækker i dippen" (eller noget derhenad). Og der var forbavsende lidt smulder i denne pose.
Men det hjælper jo ikke hvis smagen er dårlig. Det er den heldigvis ikke! Men den er rimelig standard, omend til den gode side. Barbecue-chips har det med at være for søde, sure eller irriterende på en anden måde og det er denne ikke. Den har en rimelig røgsmag der giver den det ekstra pift. Men ellers er den faktisk rimelig regulær, der er ikke noget at udsætte på den desværre/heldigvis.
Jeg tror en dild- eller aiolidip ville løfte smagen og give lidt trængt modsætning, men den kan altså sagtens spises uden.
Posen ender på 3,5 stjerner.