Producent: KiMs Produkt: Tjips - Sourcream & Chili Købt i Kvickly for ca. 21 kr. Vægt: Ukendt |
KiMs er lige kommet med 4 nye poser chips i en ny serie kaldet "Tjips".
Fælles for dem alle er, at chipsene er ekstra tynde og sprøde samt at poserne er designet lidt "ungt og hipt" med flere "stavefejl" som f.eks. "tjips" eller "natur-li'vis"..
Der er mange store chips i posen, og selvfølgelig også en smule knækkede, fordi de er ret tynde. De minder lidt om Lay's chips i tykkelsen.
Smagen af sourcream og chili er faktisk ret god. Det smager ikke kemisk og falsk, og man sidder ikke og tænker over, hvordan pokker de er kommet på navnet, ligesom man gør hvis man køber en pose KiMs Sour Cream & Red Pepper...
Chili smagen er forholdsvis stærk, men holdt på et fornuftigt niveau. Lige i skabet efter min mening.
Jeg har det lidt svært ved at give karakteren. På den ene side så overholder indholdet løftet om sourcream og chili, men på den anden side, så er det ikke nogle chips jeg kommer til at købe igen, fordi der findes andre "Tjips" i serien som jeg bedre kan lide.
Jeg kan ikke give en dårlig karakter til produktet, bare fordi jeg ikke er så meget til chili som jeg f.eks. er til tomat..
Med det i baghovedet, så må jeg sige at hvis du er til chili og sourcream så er det her nogle af de bedre chili chips jeg har smagt i længe.
4,5 af 5 stjerner.
Denne havde jeg glædet mig til, men den skuffede mig virkelig. Havde forventet langt mere smag (som findes i både Basilikum/Tomat- og Balsamico/Havsalt-varianterne). Smager rigtig meget af ren kartoffel, men efter et par håndfulde kan man alligevel mærke en chili-varme brede sig i munden. Det er for tyndt :)