Producent: KiMs Produkt: Crunchy Peanuts - Sour Cream & Onion Købt i Rema 1000 Vægt: Ukendt |
Så blev det tid til at teste nødder med en lidt utraditionel smag.
Disse peanuts er bagt ind i en dej med en klassisk KiMs-smag. Mere om smagen senere.
Først til sprødheden - som dog er hurtig overstået. Da de er indbagte forventer man at dejen er sprød, og her skuffer de absolut ikke. De har en tilpas hårdhed der knaser fint mellem tænderne. Skallen har en fin tykkelse og har en god overflade hvor der kan sætte masser af smag.
Smagen er KiMs' sour cream & onion som vi kender den. En frisk, syrlig smag der går over i sødme - præcis som deres Sour Cream & Onion chips. Smagen fejler absolut ingenting og der er også nok af den på dejen som nødderne er indbagt i. Smagen er hverken for voldsom eller svag og man er ikke træt af den når man putter sidste peanut i munden.
Alt i alt må disse peanuts siges at være en rigtig god oplevelse. Peanuts og indbagte peanuts er ikke ligefrem et nyt og som sådan spændende produkt, men KiMs formår alligevel at vække min interesse for indbagte peanuts igen.
Mit eneste kritikpunkt er at KiMs er noget dyrere end andre peanuts, men en gang i mellem er det værd at betale det ekstra.