Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Kettle Chips Sea Salt & Balsamic Vinegar


Produktbillede
Producent: Kettle Chips
Produkt: Sea Salt & Balsamic Vinegar

Købt i Butik i England
Vægt: Ukendt
Anmeldt d. 30-04-2009 af Alfaman

Alfamans bedømmelse:

Endnu en test af chips med salt+eddike smag. Jeg har været så heldig, at få 2 poser chips af en sød pige som har taget dem med hjem fra England til mig. Tusind tak Lia!

Hvis du ikke har læst anmeldelse af Walkers Salt&Vinegar, så kan jeg lige hurtigt nævne, at det er en chips type som ikke er så nem at få fat på herhjemme i Danmark.

Sammenlignet med Walkers udgave, hvilket er den eneste anden salt&vinegar reference som jeg har, så er Kettles ikke helt så kraftige i smagen. Det dufter også en del mindre, når man snuser til den åbne pose.
Chipsene er dog super gode. De er i sædvanlig Kettle Chips kvalitet, og det vil sige, at de er super sprøde, og lavet af gode kartofler. Der er intet kunstigt over dem, der bliver kun brugt naturlige råvarer.. Og dét holder sgu!

Der er ikke så meget smag i disse, hverken af salt eller eddike, men smagen er der alligevel. Jeg er tilbøjelig til at tro, at den lidt mere nedtonede smag gør, at man ikke bliver træt af den syrlige eddikesmag alt for hurtigt, hvilket måske kunne blive et problem, hvis man skulle i gennem en hel pose. Jeg synes de gør det rigtig godt hos Kettle, og deres chips fortjener lige så mange stjerner som Walkers. Jeg har svært ved at bedømme hvilken der er bedst, så jeg må næsten anbefale, at man prøver begge, hvis man har mulighed for at anskaffe dem, og så selv danner sig sit indtryk. Begge er rigtig gode, og jeg har valgt at give dem samme karakter!

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Alfaman? Log ind for at give din egen bedømmelse.