Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Joe's Peanutrejer


Produktbillede
Producent: Joe's
Produkt: Peanutrejer

Købt i Aldi for ca. 5 kr.
Vægt: 200 g (25 kr/kg)
Stregkode: 25036084
Anmeldt d. 27-12-2023 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

En pose fra hedengangne Aldi, der lukkede i danmark i 2023. Det er de helt klassiske peatnutrejer, man finder ingen overraskelser i denne pose.

Har man smags peanutrejer før så ved man præcis hvad man får her - majssnacks stegt i solsikkeolie med smag af peanuts.

De er meget standard, kunne godt have brugt lidt ekstra peanutsmag. En sjælden gang i mellem får man fat i en der har et tykt lag jordnøddepulver på og så har man en fest i munden i ca. 7 sekunder. Men så vender hverdagen tilbage ved næste 'reje'.
Heldigvis bliver man aldrig tør i munden da de er tilpas fedtede.

De knaser også som de skal, de er ikke for hårde og den tyske producent er lykkes med at ramme den samme sprødhed i alle rejerne.

Nu kan jeg ikke huske om der var 30% eller 50% rabat da jeg købte dem, og det er jo i grunden også ligegyldigt da man ikke kan købe dem mere, men til prisen er de fine nok. Man får præcis det man forventer, derfor de 3 stjerner.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.