Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Hula Hoops Salt & Vinegar


Produktbillede
Producent: Hula Hoops
Produkt: Salt & Vinegar

Købt i eBay for ca. 31 kr.
Vægt: 175 g (177.14 kr/kg)
Anmeldt d. 23-07-2013 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Hula Hoops er en engelsk kartoffelsnack. Den kan ikke findes i danske butikker men kan købes på f.eks. eBay som én stor pose med 7 små poser á 25 gram i. Prisen her på siden er uden porto.

I posen finder man en masse små snacks formet som korte rør. De er lavet af kartoffelpulver og kartoffelstivelse og kogt i solsikkeolie. Det giver en meget hård konsistens, noget hårdere end jeg lige regnede med i hvert fald. De knaser rigtig godt, og er gylden/lysebrune.
På grund af hvor hårde de er, er der heller ikke mange knækkede rør i posen - til trods for de er kommet helt fra england. Det tæller op!

Salt & vinegar-smagen er god, dog er den knap så syrlig som man ellers kan opleve ved andre eddikechips og -snacks. Man sidder ikke tilbage med den der følelse af at man lige har mishandlet ens tænder og læbe med en omgang syre. De er en smule undersaltede.

Alt i alt nogle gode snacks, jeg havde dog regnet med en lidt større smagsoplevelse.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.