Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Grambogård Cacaoskummetmælk


Produktbillede
Producent: Grambogård
Produkt: Cacaoskummetmælk

Købt i Aktiv Super for ca. 14 kr.
Indhold: 1 L (14 kr/L)
Anmeldt d. 29-10-2008 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Fynske Grambogård har siden 1998 lavet deres egen mælk og da jeg så stødte på deres cacaoskummetmælk i en Aktiv Super i en lidt speciel plastikflaske så måtte jeg prøve den.

Uden at køre på et hippie-økologi-trip har Grambogård faktisk her en ret simpel kakaoskummetmælk uden en masse tilsætningsstoffer og E-numre. Den indeholder faktisk kun lavpasteuriseret skummetmælk, 4% sukker og 1% kakao. Mælken er ikke engang homogeniseret, hvilket man ellers typisk gør.

Videre til selve bedømmelsen. Flasken er nem at åbne, og det første jeg bemærkede var at den føles forbløffende let i munden, den er ikke tung som f.eks. Matilde Kakaoletmælk som jeg ellers holder meget af.

Jeg var lidt bange for at det var endnu en af de her alt for søde kakaomælke, som bruger en masse sukker for at skjule en dårlig, imiteret kakaosmag, men jeg blev glædeligt overrasket. Den smager mest af alt af kakao. Faktisk er den måske en smule under-sødet, så netop kakaosmagen træder frem. Den smager i hvert fald godt, dog lidt svag i smagen som langt de fleste kakaomælk af skummetmælk.

Så jeg kan anbefale denne kakaodrik. Jeg vil stadig foretrække Matilde Kakaoletmælk, fordi den har en mere rund og fyldig smag, men denne kan sagtens erstatte sidstnævnte hvis man vil spare lidt på fedtet, eller man som jeg, på trods af min småliberalisme, gerne støtter et mindre og (nogenlunde) lokalt mejeri.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.