Producent: Estrella Produkt: Sourcream & Onion Skruvar Købt i Bilka for ca. 11 kr. Vægt: 90 g (122.22 kr/kg) |
På en tur rundt i Bilka stødte jeg på denne pose skruer fra Estrella. KiMs er ellers kongen af skruer i danmark, men Bilka har af ukendte grunde valgt at sætte denne svenske pose snacks til salg i deres butikker.
Konsistensen er som vi kender den så intet at udsætte på dem der, skruerne er sprøde som forventet.
Hurtigt videre til smagen, som til gengæld overrasker lidt. Den er nemlig forholdvis kraftig, noget jeg ikke havde forventet. Når man er vant til KiMs har man også sig vænnet til deres efterhånden sparsomt krydrede snacks, men her får man virkelig smag for pengene. Fra første skruer lægger man mærke til den noget mere tilstedeværende smag.
Sour cream-smagen er godt rundet af så den fylder hele munden. Bagefter bemærker man løg-smagen og sukkeret, der komplimenterer syrligheden rigtig godt.
Så alt i alt nogle rigtig gode skruer. Der er godt nok ikke meget i posen, men til prisen kan man næppe klage - og smagen gør bestemt at de kan anbefales.