Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Coop Cheese Wheel


Produktbillede
Producent: Coop
Produkt: Cheese Wheel

Købt i Dagli'Brugsen for ca. 11 kr.
Vægt: 200 g (55 kr/kg)
Stregkode: 7340191103917
Anmeldt d. 20-02-2023 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

På en aftentur i den lokale brugs fik jeg lyst til at prøve denne pose, måske mest fordi den var på tilbud til 11 kroner.

Selve formen minder lidt om KiMs Griller, altså et møllehjul lavet af kartoffelpulver. Til gengæld skulle de smage af ost.

Det dog ikke osten man lægger mærke til i første omgang. Der er noget fint pulver af en slags på selve snacksne som nok er det ostepulver der omtales på bagsiden af posen, men hjulene prydes også af nogle orange pletter af en mere krydret karakter.
Og selvsamme bagside afslører også at der er paprika og gurkemeje-ekstrakt i posen, faktisk mere end de 0,4% ostepulver der er i.

Men posen smager ikke bare af barbecue, blandingen af paprika og ost giver en smag jeg kun kan beskrive som "meget behagelig". Af en eller anden grund passer de to smage perfekt sammen og der er lige præcis nok smag til at hele posen ryger ned inden smagen fader ud.

Sprødheden var perfekt og der var ikke for mange knækkede hjul i posen. Jeg ville dog stadig gerne prøve en lignende pose med en kraftig smag af ost, hvilket lidt var det jeg forventede da jeg købte den.
I øvrigt - Coop omtaler dem som "Cheese Wheels" men på posen står "Cheese Wheel".

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.