Producent: Amica Produkt: Bi-Bip Gusto Formaggio Købt i Amazon.de for ca. 9 kr. Vægt: 100 g (90 kr/kg) Stregkode: 8008714000523 |
Jeg havde glædet mig rigtig meget til denne lille pose snacks med ostesmag. Formen minder mig nemlig om Estrellas hedengangne osterejer hvilket er de bedste osterejer nogensinde lavet.
Desværre var de en skuffelse. Ostesmagen er langt fra kraftig nok, så den lidt for søde majsmasse er alt for tydelig og overskygger den beskedne smag af ost der er. Det er faktisk kun smulderet i bunden der virkelig smager af ost.
Det er synd, for formen og konsistensen er god. De knaser fint, men de er ikke hårde. Der er ikke 2 "stænger" der er ens, de varierer meget i både udseende og størrelse.
Alt i alt kan jeg ikke anbefale disse snacks, de kan nemt spises men find hellere et alternativ hvis du køber ostesnacks for smagens skyld.
Posen kendes også under navnet Amica Tam Cheese Shock (og TamTam).