Chipsguiden.dk

Cola Light-testen - hvilken er bedst?


Skrevet d. 12. oktober 2015 af Ronson

Efter vi alle på arbejdspladsen var blevet utrolig sunde (altså, var skiftet til sodavand uden sukker) så opstod der hurtigt uenigheder om hvilket light-produkt der egentlig var det bedste. Nogle havde Pepsi Max som favorit, andre foretrak en anden. Disse grupperinger bekrigede efterhånden hinanden i en sådan grad at de var decideret ulideligt at gå på arbejde.

Noget måtte gøres!

Der er som bekendt kun én måde at ende en sodavandstvist på, og det er ved en lidt for omfattende smagstest. Der blev derfor hurtigt købt ind til omtalte test og der blev omdelt stemmesedler.


Alle produkterne


Alle cola light der overhovedet kunne opstøves blev købt ind til testen.

Kadidaterne var:
 ♦ Coca-Cola Light
 ♦ Coca-Cola Zero
 ♦ Coca-Cola Life
 ♦ Pepsi Max
 ♦ Jolly Light
 ♦ Freeway Light
 ♦ Freeway Zero
 ♦ Frem Light
 ♦ Frem Zero
 ♦ Harboe Light
 ♦ River Light
 ♦ Coop Light

Her vil jeg gerne lige komme med 2 bemærkninger:
Det er sandt at Coca-Cola Life indeholder sukker. Men det sælges som et sundere alternativ til Coca-Cola "regular" og er derfor med i testen. Og så lykkedes det desværre aldrig at finde Harboe Minus, hvilket er Harboes zero-variant.

Colaerne blev lagt i samme køleskab dagen forinden. Stemmesedlerne blev omdelt og smagningen gik i gang.


Stemmeseddel


Efterhånden som vi nåede igennem produkterne blev der givet karakterer mellem 0 og 10. Til slut blev de også rangeret, så colaer med samme karakter ikke blev et problem. Stemmesedlerne blev samlet sammen og et panel af uvildige eksperter talte stemmer op. Panelet bestod primært af mig og ikke så mange andre.

Det blev ret hurtigt tydeligt hvem vinderen var - omend det ikke var helt uventet. Det var dog en overraskelse at min egen favorit blev nummer 2.

Tre ting stod ret hurtigt lysende klart:
 ♦ Coca-Cola Zero vinder på smagen.
 ♦ Det hjælper ikke på smagen at blande alle produkterne i én kop.
 ♦ Freeway Zero blev nummer 2 på smag, men er samtidig den billigste (2,50 kr per halve liter) og alle var overraskede over hvor god smag en billig-cola egentlig kan have.

Teknisk set er Jolly Light den billigste, da den undertiden kan findes til 2,05 kr per halve liter i tyskland, men hertil skal jo regnes befordring og alt det andet lort man får købt på sådan en tur.

Den endelig placering:


Endelig placering med karakterer